Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Forældreinfo

Børnene skal have en drikkedunk med vand og en madpakke med til frokost. Kom gerne en ekstra mad i madkassen til formiddagsmad. Til eftermiddagsmad skal børnene have en frugtpose eller madkasse med, gerne med både frugt og brød, da børnene ofte er sultne efter at have været på legepladsen og gi’ den gas.

Børnene skal ha’ hjemmesko, skiftetøj, masser af godt varmt tøj og fodtøj til at bruge ude, da vi er udendørs det meste af dagen.
Det er en rigtig god hjælp for jeres barn, at tøj og sko ligger tilgængeligt i garderoben, sådan at barnet nemt kan få fat i det selv. At være selvhjulpen giver øget selvværd. Personalet hjælper naturligvis til, hvor det er svært.

Tænk gerne over, når I køber fodtøj og overtøj, om jeres barn selv kan få det på. Det er dejligt for et barn, at kunne trække i tøjet selv og hurtigt komme ud at lege med vennerne. Det er også vigtigt for jeres barn, at selv kunne åbne madkasse og drikkedunk.

Det er en god ide, at skrive navn i barnets tøj og sko, så er det lettere for jer at finde igen.

Der skal navn på madkasse og drikkedunk, så jeres barn kan finde det.

I løbet af de første 6 måneder tilbyder vi en forældresamtale med fokus på trivsel, udvikling, læring og dannelse

Sygdom
Syge børn skal det blive hjemme.

Der er regler for, hvornår barnet må komme i børnehaven ved sygdomme som børnesår, skoldkopper og lign. Vi følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Hvis barnet bliver syg eller kommer til skade i børnehaven kontakter vi jer og aftaler nærmere. (Derfor vigtig med opdateret telefonnummer på Aula)

Fødselsdage
I kan aftale med stuens personale, hvordan I ønsker at fejre dagen. Vi har desværre ikke mulighed for at gå hjem til fødselsdage.